Etape 1 – Det oplevede vi

Indtil nu har vores tur budt på rigtig mange og rigtig uvelkomne oplevelser – men det er bare en lille og fast bestanddel af det at sejle på langtur.
25. juli 2016 kl. 08.15
Afsejling fra Sj. Odde d. 25. juli 2016 – helt udmattede efter de mange dage med 16-18 timers arbejdsdag for at få det hele klart. Vores børn – Celeste og Oliver var helt uvurderlige i denne process – uden jer havde vi aldrig klaret det.
Selv om vi de sidste 2 år har brugt meget tid og ressourcer på at få båden klar til langtur – så var vi kun kommet en 1/2 sømil vest for Sj. Odde rev, før det første store problem meldte sig.
Vores kilerem sprang.
Heldigvis havde vi en reserve ombord – troede vi. Det viste sig, at de ekstra kileremme ombord var for store, så der blev “strikket” en George Gearløs løsning sammen som muliggjorde at vi, med nedsat motorkraft, kunne sejle til Ebeltoft. Her blev Celeste og Lene hentet af Lenes fætter og kørt til Haderslev. De skulle deltage i Lenes farmors begravelse – en trist anledning.
Oliver og jeg blev tilbage på båden, og fik fikset kileremmen. Efter et kort ophold i Ebeltoft sejlede vi videre til Årø, hvor vi gjorde et lille kort stop midt om natten og samlede Lene og Celeste op.  De havde været på besøg hos svigermor.
Blot en halv times sejlads efter vi havde vinket et natligt farvel til mor/svigermor, kom der “underlige” lyde fra motorrummet. Den nye generator på motoren var “stået af”.
Kursen blev så lagt om fra Kiel til Åbenrå, hvor vi hurtigt fik fat i en ny generator. Derefter gik det videre til Kiel, som vi ankom til kl. 07.00 søndag morgen (31/7). Vores gaster Danvør og Orla stod på kl. 11, en enkelt dag senere end beregnet, og vi sejlede igennem slusen kl. 13.
Efter 3 timers sejlads på Kielerkanalen, lagde vi os ind i Rendsburg. En hyggelig gammel middelalderby.  Vi blev her en ekstra dag for at hvile ud ovenpå den noget kaotiske turstart. Derefter gik det videre til Brunsbüttel og slusen ud til Elben. Vi kom ud lige før tidevandet var på sit højeste, og gik en god fart ud gennem Elben. Vi havde besluttet at sejle til Borkum, den sidste tyske ø før Holland, og der afvente vejrsituationen. Hvis vi kunne få vind fra alt andet end vest ville vi sejle videre i Tyske bugt til Den Helder i Holland. Alternativt ved en kraftig vestenvind, ville vi sejle af den stående masterute igennem Holland til Amsterdam.
Det blev så til turen igennem Holland. Da S/Y Gwendoline M stikker 2 meter, var det med en meget nervøs kaptajn bag rattet, vi startede på denne del af turen. Masteruten “garanterer” en vanddybde på 2,5 m – men det er ikke tilfældet alle steder – hvilket mange danske sejlere i tidens løb selv har konstateret.
Den første del til Groningen gik dog helt smertefrit. Det var en dejlig tur, især når vi samtidig kunne konstatere en “stiv” vestenvind ude i tyske bugt på op til 18 m/s og rigtig høje bølger.
I Groningen var der gasteskiftedag lørdag d. 6. august. Danvør og Orla stod af kl. 07.00 og Jesper og Jonas kom på kl. 20.30. Samtidig var det også her at Celeste skulle hjem og forberede sig til andet semester på medicinstudiet. Mandag tog Oliver og jeg en tårevædet afsked med Celeste og Lene ved busstationen, før vi vendte tilbage til S/Y Gwendoline M og fortsatte vores tur på de hollandske kanaler med Jesper og Jonas.
Der var rigtig mange broer vi skulle igennem i Groningen. Faktisk så mange, at vi kun sejlede ca. 10 sømil. Det blev til en natparkering ved en broholdeplads som vi delte med en ældre hollandsk herre som sejlede alene i som 30 fods motorbåd. Han var allerede godt i gang med sin egen “fest” da vi ankom ved 19-tiden – og han “festede løs” hele aftenen, og kom med jævne mellemrum op på dæk, for “lige at fortælle os…….” – ja vi ved faktisk ikke hvad han sagde – og til sidste gad vi ikke komme på dæk for at høre på ham.
 
Regntøjet blev flittigt brugt
Vi kunne komme videre næste dag kl. 9, da broen igen var åben. Vores mål var byen Zoutkamp for enden af Rietdiep kanalen, hvor vi kunne tanke diesel.
På vejen mødte vi OcEan fra Aalborg, som vi sejlede østersøen rundt med sidste år sammen med 37 andre FTLF både. Det var hyggeligt lige at slå en sludder af med Steen og Irene. De var på vej hjem til Danmark.
En halv sømil før broen i Zoutkamp gik vi på grund. RIGTIG på grund. Vi kunne hverken komme frem, tilbage eller fra side til side. Vi sad urokkelig fast – lige midt i sejlrenden.
Til vores store held havde en hollandsk flodbåd, som sejlede et par hundrede meter længere fremme set vores problemer. Han vendte om og kom tilbage, og 5 minutter senere var vi trukket flot.
Det hele var overstået inden skipper rigtig nåede at blive bekymret. Kanalbunden bestod heldigvis kun af mudder, så der skete ingen skader på S/Y Gwendoline M.
Vi kom ind til Zoutkamp, hvor vi tankede 500 l diesel, mere end nok til at få os til Amsterdam. Vi sejlede straks videre, igennem Leeuwarden, en virkelig smuk by og videre til Dokkum hvor vi overnattede.
Hvis det ikke hele tiden regnede i stride strømme, ville det have været en rigtig smuk tur gennem flade men utrolig velholdte og smukke hollandske bondelandskab.
Jesper og Jonas – brave gaster som tog den silende regn med knusende ro.
Vi nåede afslutningen af de hollandske kanaler i byen Lemmer torsdag d. 11. august – efter endnu en dag i silende regn. Fredag morgen kl. 07.30 satte vi kursen mod byen Enkhuizen og slusen ind til den store indlandssø Maakerwaard. Det er et 27 km langt dige, der løber i mellem Enkhuizen og Lelystad der afgrænser store indlandssø, og regulerer vandstanden ind til indsejlingen til Amsterdam.
Vi havde et par hyggelige dage i Amsterdam, hvor vi også fik “set” på det lokale natteliv. Amsterdam er en smuk by, med rigtig mange kanaler, værtshuse, barer, restauranter, “coffeehouses” og sex-butikker.
Den 15. august forlod vi Amsterdam og satte kursen imod Cherbourg. Desværre var vinden ikke med os, så efter 28 timer og 158 sømil sejlads landede vi i Dunkerque. Vi havde efterhånden oparbejdet en stor bunke vasketøj som lige nu er under “kærlig” behandling og samtidig skal vi også have handlet lidt ind og fyldt mad-depoterne op igen.
16. august 2016 kl. 03.53
Så har vi sejlet i 22 timer i meget skiftende vind og sø. Vi har tilbagelagt 126 sømil og ligger nu på en vestlig kurs mellem Zeebrugge og Oostende. Vi var nødt til at gå tæt under land for at få vind i sejlene. Nu går vi væk fra land for motor med en svag vind i ryggen. Planen er stadig at nå helt frem til Cherbourg – nu må vi se om vind og vejrguderne også synes det.
16. august 2016 kl. 10.01
Efter 158 sømil og 29 timers sejlads må vi overgive os til vejrgudernes nåde og starte indsejlingen til Dunkerque. Vi havde kun vind til plat læns og det gad vi ikke i yderligere 160 sømil. Vi regner med at være i havn omkring kl 18.00.
Dunkerque set fra vandsiden – der er lang vej endnu inden vi er i havn.
17. august 08.34
Så ligger vi i Dunkerque – Frankrig i bagende solskin. Et rigtig godt bytte for den hollandske regn og blæst. Vi opdagede en lille “riv” i storsejlet – som vi fik repareret i dag. Jonas meldte sig frivilligt til at blive hejst op i masten og finde den “grat” der havde revet i sejlet. Han fandt to, som blev slebet væk.
Jonas i masten
S/Y Gwendoline M i Dunkerque. Nu er det lavvande, ved højvande ser man kun det hvide på pælen. Dybdemåleren siger 6,4 M ved højvande og 1,3 ved lavvande